Skip to main content

LEGEPLADS­INSPEKTION UDFØRT AF CERTIFICERET LEGEPLADS­INSPEKTØR

Vi tilbyder dig en legepladsinspektion af en certificeret legepladsinspektør, der sikrer, at din legeplads og herunder legeudstyr overholder alle reglementer og standarder. Vi holder til i Næstved, og vi inspicerer derfor særligt mange legepladser i København og på resten af Sjælland, men vi tilbyder også legepladsinspektion i resten af landet.

LEVER DIN LEGEPLADS OP TIL STANDARDERNE?

I det nye bygningsreglement BR 18 Legepladser m.v. (§ 358- § 367) er det et lovpligtigt krav, at alle legepladser, legeredskaber, skateboardbaner, motionsredskaber og så videre i det fri skal opfylde de gældende standarder. De skal derfor have 1 årlig hovedinspektion af en kompetent person fx en certificeret legepladsinspektør fra TÜV. Ejeren skal også sørge for at der bliver udført 3 lovpligtige driftseftersyn. Både hoved inspektionen og drift inspektionerne skal kunne dokumenteres.

Hos Heboleg tilbyder vi legepladseftersyn af en TÜV  certificeret legepladsinspektør, så du kan være sikker på, at din legeplads lever op til standarderne.

Claus Hebo er TÜV-certificeret legepladsinspektør. Han er desuden medlem af Brancheforeningen af Legepladsinspektører (BFLI) og repræsenterer BFLI i Dansk Standard S230 udvalg for legeredskaber.

Vi lever op til følgende gældende standarder:

  • Legeredskaber DS/EN 1176:2017 og DS/EN 1177:2008
  • Multisport DS/EN 15312
  • Parkour DS/EN 16899
  • Skater DS/EN 14974
  • Outdoor Fitness DS/EN 16630

Vi sørger således for, at dine offentligt tilgængelige legepladsredskaber, faldunderlag, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner, parkour og lignende overholder de relevante bestemmelser.

1-7

2-7

HAR DU BRUG FOR EN LEGEPLADSINSPEKTION?

Har dit boligselskab, din grundejerforening, din skole, din daginstitution, din hjemmepleje eller lignende brug for en legepladsinspektion, der lever op til de gældende standarder? Så kontakt os med det samme. Vi står klar til at komme en tur forbi din adresse for at foretage en grundig inspektion af din legeplads, uanset hvorhenne i landet vi skal køre hen.

UDENDØRS LEG ER VIGTIG FOR BØRNS UDVIKLING

Det moderne liv i dag medfører, at nogle børn ikke leger nær så meget udendørs mere. Og det er en skam.

Den manglende leg kan i værste fald betyde, at den naturlige vækst og udvikling, der opstår når børn leger udendørs, udebliver.

Når vi ældre hoveder tænker tilbage på vores egen barndom, har vi svært ved at forestille os en barndom uden udendørs leg.

Du husker sikkert glæden ved at lege udendørs i gaderne, i parkerne og på legepladserne. Mange af vores vigtigste erfaringer udspringer fra denne leg.

Legen, der gav os et par blå mærker eller en god latter, har vi faktisk lært allermest af.

Legen opbygger børns tillid, styrker deres venskaber samt øger deres evne til at klare stress, udfordringer og tilbageslag i hverdagen.

GARANTI

Der gives 15 års garanti mod nedbrydning forårsaget af råd og svamp på træsorten Robinia. Uddybende gælder garantien i de tilfælde, hvor nedbrydningen er skyld i, at træets bæreevne er utilstrækkelig i henhold til EN 1176.

Nedbrydning, der kun har betydning for udseendet, er ikke omfattet. Træ er et levende materiale, og der vil uundgåeligt dannes vindridser/revner i træet med tiden.

Pas på dine produkter

Vi anbefaler, at du ikke benytter træflis (eller lignende naturlige materialer) som faldunderlag for legeredskaber, som har træstolper monteret under jordniveau. I disse tilfælde falder garantiperioden til 10 år for Robiniatræ og 2 år for andre træsorter.

På andre produkter er der 10 års garanti mod svigt på grund af materiale- eller fabrikationsfejl.

Det er 5 års garanti som følge af materiale- eller fabrikationsfejl på fjedre, malede metaldele og støbte plastdele.

Garantien gælder kun, når produkterne er monteret i henhold til montageinstruktioner og er vedligeholdt i overensstemmelse med vedligeholdelsesvejledningen.