OM HEBOLEG
OM HEBOLEG
Heboleg har mange års erfaring med udvikling, produktion og salg af legeredskaber i både ind- og udland.
Vi tilbyder udendørs legeudstyr til hjemmeplejen, daginstitutioner, skoler, boligselskaber og grundejerforeninger. Og vi tilbyder altid vores kunder en god og faglig ekspertise inden for området.
Vi beskæftiger os både med opførelse af nye legepladser og renovering af ældre.
Vores rådgivning er kundeorienteret, og vi skræddersyr den nye legeplads præcist efter dine ønsker og behov.
SIKKERHED I TOP
Vi har altid fokus på sikkerheden i vores arbejde. Og vi har helt styr på de forskellige standarder i forhold til vores produkter.
Claus Hebo er TÜV certificeret legepladsinspektør og er medlem af Dansk Standard S230 udvalg for legeredskaber.
Vi tilbyder en gennemgang af jeres legeredskaber efter DS/EN 1176 – DS/1177. Efter gennemgangen udarbejder vi en skriftlig rapport af redskaberne.
VÆLG MELLEM BREDT SORTIMENT AF LEGEREDSKABER
Med vores brede sortiment kan vi tilbyde vores kunder alt inden for naturleg, modulsystemer i træ og stål samt alt i gynger, vipper, karruseller, legehuse, grillhytter, bold-multibaner, skater-redskaber, parkour, fitness, crossfit m.m.
På grund af vores fokus på sikkerhed tilbyder vi også et bredt udvalg af faldunderlag, som der kræves til de forskellige faldhøjder og sikkerhedsareal.
VI KOMMER OG SER PÅ MULIGHEDERNE
Har du brug for en ny legeplads eller en renovering af en ældre? Kontakt os, så kommer vi og ser på mulighederne sammen med dig. Og det gør vi naturligvis helt gratis.
UDENDØRS LEG ER VIGTIG FOR BØRNS UDVIKLING
Det moderne liv i dag medfører, at nogle børn ikke leger nær så meget udendørs mere. Og det er en skam.
Den manglende leg kan i værste fald betyde, at den naturlige vækst og udvikling, der opstår når børn leger udendørs, udebliver.
Når vi ældre hoveder tænker tilbage på vores egen barndom, har vi svært ved at forestille os en barndom uden udendørs leg.
Du husker sikkert glæden ved at lege udendørs i gaderne, i parkerne og på legepladserne. Mange af vores vigtigste erfaringer udspringer fra denne leg.
Legen, der gav os et par blå mærker eller en god latter, har vi faktisk lært allermest af.
Legen opbygger børns tillid, styrker deres venskaber samt øger deres evne til at klare stress, udfordringer og tilbageslag i hverdagen.
GARANTI
Der gives 15 års garanti mod nedbrydning forårsaget af råd og svamp på træsorten Robinia. Uddybende gælder garantien i de tilfælde, hvor nedbrydningen er skyld i, at træets bæreevne er utilstrækkelig i henhold til EN 1176.
Nedbrydning, der kun har betydning for udseendet, er ikke omfattet. Træ er et levende materiale, og der vil uundgåeligt dannes vindridser/revner i træet med tiden.
Pas på dine produkter
Vi anbefaler, at du ikke benytter træflis (eller lignende naturlige materialer) som faldunderlag for legeredskaber, som har træstolper monteret under jordniveau. I disse tilfælde falder garantiperioden til 10 år for Robiniatræ og 2 år for andre træsorter.
På andre produkter er der 10 års garanti mod svigt på grund af materiale- eller fabrikationsfejl.
Det er 5 års garanti som følge af materiale- eller fabrikationsfejl på fjedre, malede metaldele og støbte plastdele.
Garantien gælder kun, når produkterne er monteret i henhold til montageinstruktioner og er vedligeholdt i overensstemmelse med vedligeholdelsesvejledningen.